Gå til hovedindhold
Abstract

Denne rapport omhandler covid-19-krisens indvirkning på de sociale tjenester i EU. Pandemien påvirkede de sociale tjenester negativt, men den gav erfaring med, hvordan man tilpasser dem som svar på nye udfordringer og sociale risici. En af erfaringerne er f.eks., at der bør udvikles politikker til at gøre bedre brug af digitalisering i sektoren for at forbedre adgangen til nye teknologier og uddannelse for både arbejdstagere og tjenestemålgrupper. Og vigtigst af alt er der behov for klare beredskabsplaner og finansiering til tilpasning i krisetider.
En stigning i de offentlige udgifter til social beskyttelse, sundhed og uddannelse var en afgørende del af pandemiindsatsen. Der er imidlertid usikkerhed omkring den fremtidige udvikling af sociale tjenester i forbindelse med den overordnede politikinteresse og investering i den grønne og den digitale omstilling. Dette betyder, at de sociale tjenesters bidrag til de europæiske samfunds modstandsdygtighed fortsat skal indgå i politikdebatten, og at politikkerne bør finjusteres yderligere.

Key findings

EU er fuldt engageret i sociale spørgsmål, idet de offentlige udgifter til sociale tjenester – social beskyttelse, uddannelse og sundhed – tegnede sig for hele 35 % af BNP i EU i 2020. Denne stærke sociale dimension er en følge af de indhøstede erfaringer fra sparepolitikkerne under den tidligere økonomiske krise og af medlemsstaternes dokumenterede evne til at allokere ressourcer effektivt og afbøde virkningerne af en krise.

Den seneste pandemi viste, at de sociale tjenester er en vigtig brik i de europæiske samfunds modstandsdygtighed. Under krisen kom disse tjenester folk til hjælp og gav dem et netværk til at komme igennem de ekstraordinære begrænsninger, de stod over for i deres daglige liv. Den vigtige rolle, disse tjenester spillede, blev også fremhævet ved deres fravær, når folk i nød ikke kunne få ordentlig støtte på grund af nedskæringer i tjenesterne.

Strukturelle problemer såsom personalemangel, dårlige arbejdsvilkår og manglende digitalisering begrænsede de sociale tjenesters evne til at udføre deres opgaver under pandemien, og mange tjenester, der var dårligt forberedt på covid-19, havde svært ved at omorganisere deres aktiviteter. Mange af disse strukturelle problemer er forbundet med jobs i sociale tjenester, der er pressede, stressende og oplever ressourcemangel – og medmindre de bliver løst hurtigst muligt, vil de fortsætte i fremtiden.

Manglende digitalisering i socialsektoren betyder, at medarbejderne går glip af muligheder for uddannelse og opkvalificering, og omkring en femtedel af arbejdstagerne inden for social omsorg i EU bruger aldrig digitalt udstyr i deres arbejde. Dette skal tackles, hvis sektoren skal kunne håndtere fremtidige udfordringer, da digitalisering viste sig at være særlig kritisk under pandemien, hvor digitale enheder var nøglen til kommunikation.

På trods af de vanskeligheder, pandemien medførte, gav den dog et nyttigt skub fremad i udviklingen af sociale tjenester. Der blev gjort en stor indsats, også improviseret, for at organisere arbejdet på afstand og for at levere tjenester og støtte på nye måder, som det sås ved de mange hjælpelinjer og apps. Værdien af at fremme samarbejdet med interessenter og primære (uformelle) omsorgspersoner blev også tydelig. Det står dog endnu ikke klart, hvordan de indhøstede erfaringer bliver gennemført, og brugen af erfaringerne skal være en prioritet for interessenterne og beslutningstagerne, hvis sektoren skal kunne klare fremtidige udfordringer effektivt.

The report contains the following lists of tables and figures.

List of tables

  • Table 1: NACE sectors used in the analysis of working conditions
  • Table 2: Receipt of training, by sector and subsector, EU27 (%)
  • Table 3: Workers who never use digital devices at work, by sector and subsector, EU27, 2021 (%)

List of figures

  • Figure 1: Proportion of social services workers who reported adverse social behaviour, by sector, EU27, 2021 (%)
  • Figure 2: Proportion of social services workers in selected subsectors who reported adverse social behaviour, EU27, 2021 (%)
  • Figure 3: Proportion of workers in selected occupations who reported adverse social behaviour, EU27, 2021 (%)
  • Figure 4: Relationship between prevalence of training and non-use of digital devices at work in subsectors of social services, EU27 (%)
  • Figure 5: Use of digital devices at work, by sector, EU27, 2021 (%)
  • Figure 6: Proportion of workers in six job quality categories, by long-term care and healthcare sectors, EU27 (%)
  • Figure 7: Proportion of social services workers who feel that they do useful work, by sector, EU27, 2021 (%)
  • Figure 8: Unmet need for various healthcare services, EU27, 2021–2022 (%)
  • Figure 9: Unmet need for mental healthcare, by age group, EU27, 2021–2022 (%)
  • Figure 10: Change in total expenditure on social protection per capita, EU27, 2009–2020
  • Figure 11: Total expenditure on social protection as a percentage of GDP, rate of change in total expenditure on social protection and rate of change in GDP, EU27, 2008–2020 (%)
  • Figure 12: Breakdown of social protection expenditure on benefits, by function, EU27, 2008–2021 (%)
  • Figure 13: General government expenditure on social protection, healthcare and education as a proportion of GDP, EU27, 2004–2021 (%)
  • Figure 14: General government expenditure on social protection functions as a proportion of GDP, EU27, 2004–2021 (%)
  • Figure 15: Social protection expenditure, by benefits in cash and benefits in kind, six Member States, 2006–2021 (€ million)
  • Figure 16: Benefits in kind as a proportion of total social benefits expenditure, six Member States, 2006–2021 (%)
  • Figure 17: Average expenditure on social protection as a share of GDP (%) and standard deviation, EU27, 2004–2021
  • Figure 18: General government expenditure on education functions as a share of GDP, EU27, 2004–2021 (%)
  • Figure 19: General government expenditure on healthcare functions as a share of GDP, EU27, 2004–2021 (%)
  • Figure 20: Share of national RRF funds allocated to the green transition, the digital transition and other aspects of socioeconomic resilience, 2020 (%)
Number of pages
64
Reference nº
EF22007
ISBN
978-92-897-2339-8
Catalogue nº
TJ-09-23-280-EN-N
DOI
10.2806/347055
Permalink

Cite this publication

Disclaimer

When freely submitting your request, you are consenting Eurofound in handling your personal data to reply to you. Your request will be handled in accordance with the provisions of Regulation (EU) 2018/1725 of the European Parliament and of the Council of 23 October 2018 on the protection of natural persons with regard to the processing of personal data by the Union institutions, bodies, offices and agencies and on the free movement of such data. More information, please read the Data Protection Notice.